Jeg er opvokset i en familie hvor hunde og jagt var en stor del af dagligdagen.
Jeg begyndte selv at deltage på jagt i en alder af 7 år og har altid været fascineret af godt hundearbejde.
Min første hund var en ruhåret hønsehund. Men da markjagterne blev byttet ud med godsjagterne, var det ikke den ideelle hund mere.
Derfor købte jeg en springer spaniel.
Efter ca. 10 år hvor jeg har været en del af driverteamet på nogen sjællandske godser, tænkte jeg at jeg skulle prøve noget nyt.
- Dog stadig indenfor jagten.
Jeg købte derfor min første labrador i 2015. Fandt hurtigt ud af at labrador er dejlige hunde at arbejde med fuld smæk på, når der arbejdes og totalt ro, når der intet sker.
Jeg bor i Jystrup ved Ringsted,sammen med mine 2 drenge, Oscar og Bertram.
Jeg har forpagtet 60 Ha. skov omkring Skjoldenæsholm hvor jeg har mine hold.